Hvis man gerne vil have billige flybilletter, så skal man være klar til at flyve afsted i de kolde måneder. Faktisk er det sidst i januar måned, nemlig uge 4, at man gennemsnitligt finder de billigste flybilletter.
Det viser en undersøgelse fra Dansk Flyprisindex, ifølge eb.dk. De har tjekket priserne på flybilletter fra København til ti udvalgte byer i Europa. Og deres undersøgelse viser, at uge 4 tilsyneladende bliver den billigste uge på hele året at flyve i.
Så hvis du ikke har noget mod lidt kulde, bør du pakke vintertøjet og booke din billet til den sidste del af januar måned.